Grundlæggende, kan man sige, at der findes to måder at have en madplan på: En fast madplan En ugentlig madplan Reklame Herhjemme har vi en fast madplan, der strækker sig over 4 uger. Når de 4 uger er gået, så starter vi forfra. Det vil sige, at madplanen bare kører i rotation. Vi har så gjort det, at vi har taget planen op til revision en gang hvert halve år og revideret den. Her laver vi udskiftninger og tilpasser til sæsonen. Eksempelvis har vi soup sunday i vinterhalvåret og salat sunday i sommerhalvåret. Madplanen er faktisk bygget lidt op omkring sådan nogle mærkedage. Soup sunday Meatless monday Én ret til to dage, tirsdag og torsdag Fiske-onsdag Hertil kan så tilføjes fancy friday, som ikke fremgår af madplanen, da det ikke er fast, hvad vi spiser om fredagen, men det plejer at være en dag, hvor vi gør lidt mere ud af madlavningen. Vi køber ind 2 gange om ugen: Søndag & Fredag Søndag køber vi ind til søndag, mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Fredag køber vi ind til weekenden, altså fredag og lørdag.
Og man skal være opmærksom på at holde budgettet. Det handler om, hvor meget, der står på spil Lad os nu antage, at de reelt ikke havde mere på husholdnings budgettet. De ville næppe sulte. Og det er selvfølgelig ikke alle, der ville kunne acceptere at blive sat på så lave kostpenge. Men i flere af udsendelserne handlede det om familier, der risikerede at skulle gå fra hus og hjem. En anden gang om en familie, der skulle sælge en hest, der var deres et og alt. Så måske alligevel? Hvis man tænker lidt på, hvor stort et rådighedsbeløb, man har hvis man er studerende eller pensionist, ville man komme frem til, at det udemærket kan lade sig gøre at leve for mindre. Hvad er din prioritet? Man kunne sagtens forstille sig situationer, hvor der måske var noget, der havde højere prioritet. Der kunne få folk til at skære bestemte, dyre madvarer væk? At købe discount og på tilbud? Eller vænne sig til at spise rester? Eller købe systematisk ind, så man undgik at smide ud? Prøver man at regne på, hvad mange bistandsklienter, enlige forsørgere, arbejdsløse eller studerende har til deres rådighed, tror jeg man vil se beløb, der er langt under de 1250, -/mdl.
Når det drejer sig om mad og husholdning, kan du strække dine penge på mange måder. Først og fremmest ved at være prisbevidst og planlægge dine indkøb. Efter så mange år med egen husholdning forundres jeg stadig over, hvor mange penge det koster at leve. Der er mange, der ikke forstår, hvordan ANDRE folk månedligt får pengene til at slå til, når de skifter køleskab og komfur - og tager på ferie oven i købet måske inden for det samme år. Hvordan får de råd til nyt tøj? Og i de mærker? Oven i boligudgifterne, forsikringerne og de øvrige faste udgifter er det ikke bare mad og tøj og tandpasta, vi bruger penge på. Danskerne bruger i gennemsnit 9% af deres disponible indkomst på mad. Først og fremmest ved at være prisbevidst. Det vil sige, at det er godt at kende prisniveauet på varerne og ikke betale for meget for dem. I forhold til andre lande i EU er priserne på madvarer i Danmark generelt høje. Og de bliver ved med at stige! En families månedlige budget Derfor er det en god idé med planlægning, når det drejer sig om, hvad der skal spises, og hvornår og hvor det skal købes.
Se ugens madplan på lige her 7 Gennemgå abonnementer Mange mennesker har alle mulige abonnementer kørende, og det er en god ide at stoppe op og spørge dig selv: "Behøver jeg virkelig at have den store tv-pakke, når jeg også betaler for Netflix og HBO? " 8 Undersøg banklån og forsikringer Brug lidt tid på at undersøge mulighederne, og hent tilbud ind fra forskellige firmaer og banker. Måske kan det betale sig at omlægge dit lån, og måske kan du få en billigere forsikring. 9 Spar på el og vand Der er masser af penge at spare, hvis du bliver bevidst om dit vand- og elforbrug, og de fleste kan sagtens skrue lidt ned uden at bemærke det. Sørg for eksempel for at slukke dine elektriske apparater i stedet for at lade dem stå standby. 10 Køb brugt og sælg videre Loppemarkeder, Trendsales og DBA. Der er masser af muligheder for at købe brugte ting, og det kan spare dig for mange penge. Samtidig kan du rydde op i klædeskabet, på loftet og i kælderen og tjene en ekstra skilling ved at sælge dine gamle ting videre.
Kloster guggle Hjaltesmor skriver: Vi har et rådighedsbeløb på 3500 hver måned. Vi er 2 voksne og et barn, og jeg synes ikke, vi mangler noget. Kun ved semesterstart, hvor der skal købes mange dyre bøger, kan det blive lidt stramt. Vi får da sparet op til ferie hvert år. Og i år har vi indtil videre både holdt bryllup og svendegilde for min mand og om en månedstid skal vi også holde navnefest. Så livet kan sagtens være en 'fest' med et rådighedsbeløb på 3500! 8500 synes jeg da er et pænt beløb til en familie på 5. De sidste familiemedlemmer koster jo mindst. 3500kr. til mad, tøj, gaver, uventede udgifter, medicin, fritidsinteresser osv.... Det lyder nu lidt vildt!!! Bare alene mad ville da koste min. 3500kr om måneden...... Skal jo have sund og varieret kost. Hvor mange penge bruger i på mad pr. mdr.? Kan nu absolut ikke se der er noget at spare op af.... overhovedet! Vingummien Eva skriver: Jeg sad og så luksusfælden og der var der en familie der havde tre børn og de havde 8500kr til rådighed hver måned og det var alt alt for lidt sagde den rådgiver der udtalte sig i programmet.